Seiten

Dienstag, 13. März 2012

Stille... // Still...

Her er lidt stille for tiden, der er meget at se til... Mikkeline skal konfirmeres næste måned - Dodo tager på et år til udlandet fra august, hvilket betyder utrolig meget forberedelse med hensyn til formularer som skal udfyldes, lægebesøg, nyt pas og ditten og datten - faktisk ligger vi vandret iøjeblikket for at få det hele færdigt til tiden. Og så kommer alt det emotionale selvfølgelig oveni, det er ikke helt så nemt at lade sin 16 årige datter tage et år væk - også selvom det "kun" er til Sverige... Faktisk ville jeg allerhelst at hun bare blev her hos os. Men mon ikke at det er en oplevelse for livet, noget hun vokser af? Det prøver jeg at trøste mig lidt med... Hun skal have noget med, noget specielt, noget som minder hende om hjemme - så tæppet jeg hækler på bliver hendes gave til turen. Til kolde dage, til de aftener hun måske har hjemve...
Så på den kreative front sker der ikke så meget her momentant - det er kun blevet til en fugl til lillemanden, der er lidt påske og forår over den - og den passer lige under armen... Nogle af yndlingsstofferne ligger og venter på at blive til små skyer - det glæder jeg mig til at komme igang med...





Hier ist ruhig momentan... Ich habe unendlich viel zu tun, Mikkeline wird nächsten Monat konfirmiert - Dodo fährt im August für ein Jahr mit Youth for Understanding ins Ausland, wir müssen unglaublich viele Formulare ausfüllen, Sachen erledigen wie Arztbesuch, Pass beantragen, Briefe an Gastfamilie schreiben - alles muss nächste Woche abgeschickt sein. Vielleicht hilft es aber auch ein bisschen sich mit den Sachen zu beschäftigen um mit der inneren Unruhe besser umgehen zu können, ich finde es gar nicht schön dass sie weggeht - auch wenn es nur nach Schweden ist... Mein kleine Tochter ist aber mittlerweile nicht mehr ganz so klein und ich bin mir sicher es wird ihr gut tun - dann muss ich wohl da durch... Sie soll etwas von hier mitnehmen, etwas was sie an zu Hause erinnert und sie warm halten kann da oben in der Kälte. Die Decke die ich häkle wird das "Mitnehm-Geschenk" - also muss ich mich ranhalten damit sie rechtzeitig fertig wird...  
Kreativ-technisch passiert hier gerade recht wenig - obwohl ich habe heute einen Vogel für Frans genäht - ein Ostervogel oder vielleicht einfach nur ein Frühlingsvogel - passt prima unterm Arm... Meine Lieblingsstoffe liegen hübsch und warten darauf dass ich demnächst Zeit finde daraus kleine Wolken zu Nähen - darauf freue ich mich...




8 Kommentare:

ByKirsti hat gesagt…

sikke nogle skønne farver tæppet har!

Sissel hat gesagt…

Fantastiske farger:)

Louise hat gesagt…

puha, kan godt forstå alle dine tanker... lige nu er det svært at forestille sig at vores små piger bliver så store, men det gør de jo....

Det smukke smukke tæppe vil dog give hende gode varme stunder hvor tankerne driver direkte hjem til MOAR :-)

Alt det bedste for dig og din familie og stort tillykke med konfirmationen

Unknown hat gesagt…

Rigtig god ide, at hækle et tæppe hun kan tage med sig ! Et helt år !!- det er lang tid, især for forældrene :-)
Fuglen er skøn :-)

Evelyn hat gesagt…

über beide sachen wird sich sicher rießig gefreut!!! :)

Annchen hat gesagt…

Sikke en dejlig tanke at lave hende noget særligt som minder om mor og hjemme..:)
Men vildt at sende hende afsted (jeg var også selv) men nu ser man det jo lige pludselig med mor-øjne..
Stofferne, du har lagt frem, ser skønne ud..!
Kh Anne

balbinus hat gesagt…

Rigtig , rigtig flot tæppe !!!

Christina hat gesagt…

bykirsti -
tak :) mikkeline bestemmer altid rækkefølgen af farverne hvis hun sidder ved siden af ;)

sissel -
det bliver et rigtigt pigetæppe :)

louise -
ja, ikke - så kan hun sidde der og putte næsen ned i det og så dufter det af hjemme... synes at det er helt utroligt svært og jeg har da også haft mine tudeture over det, men på den anden side er det nok bare sådan det skal være - hun glææææder sig så meget...

losarinas mor -
jeg synes at det er en frygtelig lang tid, selvom det i virkeligheden "kun" er 10,5 måneder - heldigvis er det ikke længere væk end at man kan være der i løbet af nullkommanix hvis der skulle være noget... jeg kommer nok til at lide en masse og føle mig mærkelig tom - men hun glæder sig og hun er vel stor nok??? neeeej, hun er sgu ej... nå, måske alligevel ;)

evelyn -
ich hoffe - der vogel wurde zumindest gestern als seepferchen angenommen ;)

annchen -
ja, et eller andet som kan følge hende og som hun kan bruge hver dag, det var mig vigtigt. jeg synes jo også at det er tidligt og jeg kan heller ikke rigtig finde ud af det - men det kan hun og jeg må vel bare følge med... det er svært at give slip...

balbinus -
tak skal du ha´ :) jeg kan godt lide at skifte farverne, det gør at det slet ikke bliver kedeligt at hækle på det, men der er laaang vej endnu - jeg spændt på at se resultatet...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...