 |
 |
 |
 |
 |
De sidste mange dage har stået i afskedens tegn - vi har pakket, organiseret, grint og grædt og bare været sammen... Dodo er nu i Danmark - og det var hårdt at få hende afsted, hårdt for alle. Ja, jeg ved godt at hun er i nærheden - at det kun er indtil næste juli - at hun er i de bedste hænder overhovedet, men det ændrer ikke noget på savnet... Så jeg render lidt forvirret-og-tom-indeni-rundt-på-gulvet indtil jeg måske vænner mig til at mit elskede barn altså bare nyder sit år i Danmark...
Der har hverken været tid eller lyst til krea eller blog eller noget af det jeg ellers holder af - det har bare været helt i baggrunden, noget jeg slet ikke kender... Så jeg er bagud med en masse ting og sager - jeg overvejer en give away i anledning af bloggens 1 års dag og jeg har ideer og ting på min liste, som jeg gerne vil i gang med... Snart... Og mens jeg venter på at komme i gang med listen kan jeg sidde på den røde havestol ved mit nyeste bord-fund og overveje om jeg synes at jeg kan holde ud at kigge på så meget rødt på een gang...
Die letzten Tage waren voll... Voll Emotionen, Gepacke, Organisation... Meine Grosse ist jetzt für ein Jahr in Dänemark - es war hart sie loszulassen, hart für alle... Ja, ich weiss - sie ist nicht weit weg - es ist nur bis Juli 2013 - sie ist in den besten Händen überhaupt, aber sie fehlt hier - bei mir... Ich bin immer noch ein wenig benommen und leer - warte darauf dass ich mich vielleicht daran gewöhne...
Ich hatte entweder Zeit noch Lust auf all die Sachen die ich sonst brauche um mich wohl zu fühlen - aber, aber ich zwinge mich jetzt dazu, ich weiss dass es gut tut... Also da bin ich wieder - mit neuem Tisch und roter Gartenstuhl...
6 Kommentare:
Åh, det lyder forfærdeligt hårdt at skulle undvære sit barn så længe. Forhåbentlig hun får et fantastisk år.
Savn er hårdt - men jo egentlig også livsbekræftende. Og glæden ved gensynet er jo det smukkeste. Er sikker på hun får et fantastisk år i Danmark!
Og så er jeg vild tosset med din røde stol - synes den bryder det hele så flot på billedet. Jeg stemmer for den skal blive.
Dejlige billeder!!
Line
www.linesforunderligeverden.blogspot.com
Åhhh søde du, du er en super sej mor, og jeg er sikker på du blir meget savnet.... Men jeg håber også pigen får en helt vildt fed oplevelse, og husker at fortælle jer en hel masse om det undervejs... Det skal nok gå :-) Ellers må du simpelthen besøge hende en hel masse mere end måske først planlagt.....
Og så må jeg lige komplimentere sidste billede, det ser knald lækkert ud med den røde stol i stuen, det gør det bare, jeg er vild med det....
Er doilly kommet i ny mindre ramme, eller har du lavet en mere der er større?? det ser os fint ud det der da....
TÆNKER PÅ DIG:::: VIRKELIG....
maiken -
iøjeblikket kan jeg slet slet ikke forestille mig hvordan det bliver -ligesom jeg ikke kunne forestille mig at hun virkelig steg ind i den flyvemaskine! jeg håber bare at det bliver hendes år - det bedste og dejligste...
line -
ja, men drønende hårdt alligevel. det var jo først i går hun var lillebitte... hm, den røde stol - ja, stolen er lækker, men jeg er ikke så vild med rød, alligevel synes jeg at den passer meget godt ind, så den får lov til at stå - indtil jeg alligevel flytter om ;)
kigger ind til dig også :)
louise -
sødt :) det skal vel nok blive ok, eller næsten ok... det der med besøgene har vi en aftale om... dodo vil først falde helt til før hun får besøg, tror at det er nemmere på den måde for hende. hvis man ikke er 100% ankommet så kommer hjemveen hurtigt hvis man dukker op. så jeg bliver nød til at vente til hun er klar... rød er bare slet ikke min farve, men jeg kan godt se at den passer godt - så den får lov at blive indtil jeg igen synes at den skal stå et andet sted, man sidder nemlig helt fantastiskt i den og jeg er vild med designet ;) ramme og hækleting er uforandret...
Jeg forstår din forvirring og dit savn ! En oplevelse for jer alle. Men øj, et år er lang tid.
Men dejligt , du vender tilbage her til :-)
miri -
ja, det er mærkeligt når ens børn pludselig forsvinder fra reden - alle de der tanker man har, har man givet dem nok med på vejen til at klare sig derude, nok selvstændighed, nok selvbevidsthed, nok af det hele - og så mærke at man måske bare ikke har nået alt det man gerne ville. det er hårdt, men det er jo "min" utilstrækkelighed som viser sig der - hun skal jo nok klare det... og ja det er lang tid - pludselig kan jeg slet ikke forholde mig til hvor langt et år er ;) jeg skal bare have gang i hverdagen igen, så skal det nok gå og jeg har jo nok at se til, så hverdagen indhenter mig jo før eller siden...
Kommentar veröffentlichen